Fysiske rammer Kronborghus

Kronborghus er placeret i grønne omgivelser.

 

Kronborghus er beliggende tæt på indkøbsmuligheder, offentlig transport, adgang til E45, og omkringliggende grønne områder på en sidevej til Rønnebær Allé i Helsingør.

Selve bygningen er opført i 2004, og er indrettet med fokus på at være handicapvenlig, med egen elevator til indgangen, og ligger desuden afskærmet og afsides fra nærmiljøet, med eget lukket grønne område.

Bo enhederne på Kronborghus er opdelt i 3 huse (grønt, blåt og gult), med adgang til de enkelte bo enheder via samme hovedindgang.

 

BO ENHEDER OG BEBOERLEJLIGHEDER

I hver bo enhed er der 7 beboerlejligheder, som alle har egen indgang via det tilhørende fælles alrum med et moderniseret køkken, TV-område og spiseområde.

Hver boenhed har eget vaskerum, hvor de 7 beboere får vasket tøj med hel eller delvis støtte fra personalet.

Alrummene er pt. i gang med at blive moderniseret, med fokus på lys, ro, funktionalitet og hygge.

Alle 3 bo enheder har egen atriumgård, indrettet efter beboernes behov, og egne store terrasse, som vender ud mod haven.

Hver beboer lejlighed er indrettet med et opholdsrum, soverum og badeværelse.

Der er 5 indbyggede skabe i hver lejlighed, samt et lille te køkken med 2 kogeplader, en køkkenvask og et lille køleskab. 

Derudover har alle lejlighederne adgang til egen lille terrasse.

Det er beboerne selv - i samarbejde med personalet og/eller pårørende, som sørger for indkøb til, og indretning af lejlighederne.

 

FACILITETER PÅ KRONBORGHUS

Ud over de 3 adskilte bo enheder, indeholder Kronborghus en lille idrætssal til boldspil, fest og anden leg, et  snoezelrum med musikstyret vandseng og diverse lyseffekter, samt et spa/massagerum med boblebad, lyd-, lys- og duft effekter. Her er der ligeledes indrettet en massagebriks, hvor beboerne har mulighed for at blive tilbudt pædagogisk massage.

Ved fordelingsgangen ligger et lille sanserum med hængegynger, lænestol, madrasser mv., hvor beboerne kan gå afsides og hygge sig.

Haven består af grønne områder, som ligger skærmet af for andre, og som indeholder teresser, bålplads og shelter. 


Kronborghus, Egevænget 1a, Helsingør
Offentlig transport til Kronborghus

Kronborghus ligger tæt på Snekkersten st., hvor Lokalbanen Helsingør-Hillerød kører, samt Kystbanen.

Tag evt. bus 802 og/eller 803 fra henholdvis Helsingør st., Snekkersten st. eller Espergærde st. til "Bøgebakken" og gå de sidste 30m.

Derudover er der nem adgang til E45 mod København og Helsingør.